Informationsdag for Kosmetik 2021

Kosmetik- og hygiejnebranchen  inviterer i samarbejde med Miljøministeriet og VKH til virtuel informationsdag om kosmetik.

Informationsdagen giver dig en introduktion til kosmetikforordningen. Vi ser på samspillet med de mest relevante nærliggende reguleringer som REACH og CLP og der vil være fokus på den praktiske forvaltning med håndhævelse og kontrol.

Dagen vil byde på konkrete eksempler og der vil være interaktiv deltagelse med mulighed for at stille spørgsmål. For at få det optimale ud af dagen anbefales det derfor at være koblet op fra en computer fremfor på telefon.

 

Program

  • Kl. 9.00-9.10: Velkomst

    Kl. 9.10 – 11.10: Hvad siger reglerne?

    I denne blok vil man blive præsenteret for et overblik over, hvordan kosmetikforordningen er bygget op, herunder hvad formålet med forordningen er samt de overordnede krav, der stilles til kosmetiske produkter. Herudover vil der være et overblik over de seneste vedtagne ændringer til forordningen, samt ændringer og begrænsninger, som er under diskussion og hvor der forventes en afstemning. Herudover vil der under denne blok gives et overblik over det samspil der er til andre regelsæt som fx REACH og CLP. I den sidste del af denne blok vil Miljøstyrelsens kemikaliinspektion præsentere hvad de har kontrolleret og håndhævet inden for kosmetikområdet på det senest, samt om indberetninger.  Følgende oplæg vil finde sted:

    • Opbygning af Kosmetikforordningen samt nye og igangværende diskussioner ved Mariam Tauhaybeche, Miljøministeriet
    • Samspillet med anden regulering (REACH, CLP) ved Anna Sass Andersen, Kosmetik- og Hygiejnebranchen
    • Kemikalieinspektionen vil præsentere hvad de har kontrolleret og håndhævet inden for kosmetikområdet, ved Kim Holm Boesen, Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion

     

    11:20-12:05: Anprisninger

    Denne blok vil fokusere på anprisninger på kosmetiske produkter. Der vil fra myndighedernes side være en gennemgang af hvordan reglerne er for anprisninger og hvordan disse fortolkes. Dette vil blive lagt vægt på at eksemplificere med konkrete cases/eksempler fra brancheforeningerne, hvor der vil være mulighed for at byde ind med spørgsmål og input undervejs

    • Gennemgang af anprisningsreglerne ved Camilla Maria Petersen, Miljøstyrelsen
    • Fortolkning af anprisningsreglerne ved Tine Kruse Scharling, Miljøministeriet

     

    12:15-12:30: Afrunding (afstemning om evaluering)


Målgruppe

Informationsdagen henvender sig til producenter, distributører, leverandører, forhandlere og andre virksomheder og interesserede, der ønsker at blive opdateret på den nyeste viden om kosmetikforordningen og dens konsekvenser for deres arbejde.

 

Tid og sted

Mødet vil blive afholdt online 8. marts kl. 9.00 -12.30 

Efter din tilmelding er blevet registreret vil du modtage et link til at deltage i mødet.

 

Tilmelding

Deltagelse i dagen er gratis.

Tilmelding foregår via dette link

 

Har du spørgsmål til selve arrangementet skal du kontakte Mariam Tauhaybeche fra Miljøministeriet via. mail: matau@mfvm.dk eller tlf.: 2445 1363.