Ny branchestatistik: Covid-19 præger markedet

Kosmetik- og hygiejnebranchen har nu offentliggjort oversigten over vores statistik for det selektive marked 1. halvår 2020.

Halvåret har været et halvår vi aldrig har oplevet før. Et udfordrende halvår i detailhandlen, ligesom man har set det overalt i verden. Covid-19 pandemien holdt sit indtog i starten af halvåret, spredte sig, fyldte det meste og Danmark lukkede ned. Det fik økonomiske konsekvenser for rigtig mange, og derfor ser vi også en nedgang i de fleste kategorier.

Vi ser heldigvis en stigning på hudpleje kvinder kategorien. Det er en taknemmelig kategori i både opgang og nedgangs tider. Forbrugeren stopper ikke med at pleje sin hud, og har muligvis haft endnu mere tid til det på grund af Corona situationen.

Makeup er en større udfordring, det har været svært med testers i butikkerne på grund af Covid-19, mange testere har været dækket til, og personalet undlod at lægge makeupper på forbrugerne i butikkerne i 1. halvår. En anden grund til nedgangen kan være, at det er et faktum at mange har arbejdet hjemmefra og ikke i samme grad har haft behov for denne kategori.

Vi afslutter snart 2. halvår af 2020, og forventer os meget af både Black Friday og julesalget, men forventer også at det vil være online handlen som får fokus fremfor det fysiske salg i butik, på grund af restriktionerne, som på nuværende tidspunkt ser ud til at vare året ud.

Kommenteret af Jenny Lundgren, Head of Skincare at Scandinavian Cosmetics and Country Manager Scandinavian Cosmetics A/S Danmark

Læs hele Branchestatistikken 1. halvår 2020 her

 

Du kan finde vores andre branchestatistikker her