Udgivet 21. Mar 2018

Digitalisering på dagsordenen ved velbesøgt årsmøde

Tirsdag 20. marts lagde Tivoli Congress Center rammen om Kosmetik- og hygiejnebranchens årsmøde, hvor digitalisering stod øverst på dagsordenen. Med en række spændende oplægsholdere, der alle sammen satte spot på tidens digitale udvikling og de muligheder, som den giver branchen, blev de ca. 60 fremmødte branchefolk klogere på, hvordan digitaliseringen former markedet i dag og i fremtiden.

Rasmus Schmiegelow fra Goodiebox, Jim Lyngvild fra Raunsborg, Erhvervsminister Brian Mikkelsen, Matas topchef Gregers Wedell-Wedellsborg, Dorte Wimmer fra Retail Institute og fagchef for digitalisering i Dansk Erhverv, Janus Sandsgaard havde alle sagt ja til at fortælle om deres syn på de digitale muligheder.

Dagen blev også brugt til at afsløre foreningens nye navn. Det næsten 50 år gamle navn, brancheforeningen SPT, blev officielt udskiftet med det nye og mere tidssvarende Kosmetik- og hygiejnebranchen. I sin tale på årsmødet forklarede formand Karsten Stadsing, hvorfor et navneskifte har været en naturlig del af foreningens strategiarbejde:

”Vores nye navn er mere tidssvarende og afspejler, hvordan branchen ser ud i dag. Vores medlemmer står for meget mere end kemi og teknisk kemiske artikler. De leverer sundhed, velvære og hygiejne, og de gør hverdagen lettere for forbrugere og samfund hver eneste dag. Derfor er det meget naturligt, at foreningen foretager et navneskifte”.

 

Se billeder fra årsdagen 

 

 

Se præsentationerne fra dagens oplægsholdere

Rasmus Schmiegelow, Goodiebox

Jim Lyngvild, Raunsborg

Gregers Wedell-Wedellsborg, Matas

Janus Sandsgaard, Dansk Erhverv