Viden om - Mikroplast


Hvad er mikroplast?

Mikroplast er defineret som små faste plastpartikler som er mindre 5 millimeter og som ikke kan opløses i vand.

Plastik defineres som et syntetisk polymert stof, der kan støbes, ekstruderes eller fysisk manipuleres til forskellige faste former, og som bevarer sin endelige fremstillede form under brug i sine tilsigtede anvendelser. Disse typer af mikroplast er før i tiden blevet tilsat kosmetiske produkter for at skabe en skrubbende eller eksfolierende effekt. Industrien har dog i en årrække udfaset brugen af mikroplast og i dag, er det stort set væk fra alle produkter. Den udfasning kan du læse mere om i afsnittet "er der mikroplast i min kosmetik?"

Hvad er plastik og polymerer?

Langt de fleste af de stoffer, som fremstår som mikroplast på varedeklarationen (nylon, polymethyl methacrylate og polyethylene terephthalate) forekommer ikke som faste plastpartikler i produktet og falder derfor ikke ind under den den form for mikroplast, der udgør en risiko for miljøet. Faktisk varierer polymererne i deres egenskaber fra faste stoffer til væsker, men kan stadig have samme ingrediensnavn (INCI) stående på etiketten, for eksempel polyethylen. Det er vigtigt at huske, at alle plastmaterialer er polymerer, men ikke alle polymerer er plast. Ordet "poly" på en ingrediensliste betyder ikke, at ingrediensen er en plastik. For eksempel er DNA og komplekse kulhydrater, såsom stivelse, begge polymerer, men ikke plast. Kun faste plastikmikroperler har vist sig at bidrage til affald i havet. Der findes andre ingredienser i kosmetik, som kan have lignende navne på ingredienslisten, men som har meget forskellige fysiske egenskaber, og de udgør derfor ingen miljømæssige bekymringer. Plast er menneskeskabte materialer, der er fremstillet af en bred vifte af organiske polymerer, der kan formes til en bestemt form, mens de er bløde, og derefter hærde til en stiv eller let elastisk form. Egenskaberne i plastik kan påvirkes af antallet af enkelte enheder i polymerstrukturen (kendt som monomerer) og hvordan de passer sammen.  

Er der mikroplast i min kosmetik?

Den europæiske industri anbefaler at udfase brugen af mikroplast i kosmetik og plejeprodukter, der vaskes af huden, så det er helt væk fra markedet i 2020. Heldigvis er langt størstedelen af de danske virksomheder allerede nået rigtig langt og har allerede udfaset brugen. Derfor findes mikroplast stort set ikke længere i kosmetik på det danske marked. Det understøttes også af en opgørelse af produkterne i appen ”Beat the Microbead”, som forbrugere kan bruge til at scanne kosmetik. Ud af de cirka 7000 danske produkter, som er registreret i appen, er der kun cirka 5 % af produkterne, som indeholder mikroplast.

Den europæiske brancheforening for kosmetikindustrien, Cosmetics Europe, har undersøgt hvor langt industrien er med at udfase brugen af mikroplast i rinse-off produkter. Tallene viser, at den europæiske kosmetikindustri fra 2012 til 2017 har reduceret brugen af mikroplast med 97,6 procent. Du kan læse mere om undersøgelsen på Cosmetics Europes hjemmeside her

Hvor stort et problem udgør mikroplast i kosmetik og plejeprodukter?

Miljøstyrelsen udgav i 2015 en rapport, der viser, at mikroplast fra kosmetiske produkter sandsynligvis kun udgør 0,1 % af det samlede udslip fra landjorden til miljøet. Størstedelen af den mikroplast som ender i miljøet stammer fra slid på bildæk, skosåler tøj osv. De danske tal understøttes af lignende kortlægninger fra det norske Miljødirektoratet fra 2015 og det svenske Naturvadsverket fra 2016. Rapporterne kan læses i deres fulde længde på Miljøstyrelsens hjemmeside her, Miljødirektoratets hjemmeside her og Naturvadsverket her.

En undersøgelse fra Miljøstyrelsen peger desuden på, at rensningsanlæg fjerner 99,7 procent af mikroplasten fra spildevand. Læs hele rapporten her

Desuden har EU-Kommissionen lavet en strategi for, hvordan miljøet bedst kan skånes for plastikaffald. Den peger blandt andet på, at der bør fokuseres mere på mikroplast, som stammer fra dæk og tøj. Læs hele strategien her

Mikroplast fra kosmetik udgør altså en meget lille andel af det samlede udslip af mikroplast til miljøet. Og med industriens frivillige udfasning, er andelen formentlig endnu mindre i dag.