ABENA er en dansk, familieejet virksomhed med hovedsæde i Aabenraa. Med en stærk virksomhedskultur, der bygger på etik, miljøbevidsthed og godt købmandskab, har ABENA udviklet sig til en global aktør, der leverer løsninger til både den offentlige og private sektor i mere end 90 lande. ABENA beskæftiger over 2.000 medarbejdere på verdensplan og tilbyder et omfattende udvalg af produkter, hvilket gør dem til en betroet leverandør til sundhedssektoren, virksomheder og institutioner, der kræver høje hygiejnestandarder og pålidelig forsyning.
ABENA tilbyder en bred vifte af produkter og ekspertise inden for blandt andet inkontinens, rengøring, affalds- og kildesortering, emballager og forbrugsartikler, hudpleje, handsker og sikkerhedsbeklædning og produkter til personlig sikkerhed. Med deres specialiserede løsninger til hospitaler, skoler og daginstitutioner, offentlige køkkener, kontormiljøer, produktionsvirksomheder, restauranter, cafeer og meget mere er ABENA dedikeret til at imødekomme de unikke behov, der kendetegner de forskellige dele af det private erhvervsliv og det offentlige Danmark.
ABENA er mere end blot en leverandør af rengøringsmidler, rekvisitter, maskiner og robotter. Gennem ABENA Academy fungerer virksomheden også som et velfunderet videnscenter, der tilbyder både online læringsmateriale og praktiske kurser til medarbejdere i såvel offentlige som private virksomheder. Med kurser inden for grundlæggende rengøring, sanitetsrengøring og rengøring af overflader tilbyder ABENA Academy moduler, der kombinerer teori og praksis, og som kan anvendes direkte i dagligdagen.
ABENAs engagement i hygiejne og sundhed gennem deres omfattende produktløsninger og uddannelsesprogrammer er vigtigt for at skabe tryghed og trivsel i det danske samfund. Hvert år rammes op mod 100.000 patienter af infektioner, mens de er indlagt på danske hospitaler. Det koster sundhedsvæsenet over én milliard kroner årligt. Blot god håndhygiejne alene kan ifølge Statens Serum Institut nedbringe hospitalsinfektioner med 20 procent. Hvis vi ønsker et sundere samfund og et større arbejdsudbud, er vi nødt til at tage hygiejne alvorligt.
Vi er derfor stolte af en medlemsvirksomhed som ABENA, der tager et så stort ansvar i kampen for bedre hygiejne