Balanceret forbrugerinformation


Med de sociale mediers indtog er det blevet muligt for enhver at publicere information til et stort publikum uden at stå til ansvar for indholdet. Bloggere og influencers opbygger store følgerskarer på sociale medier som Facebook og Instagram, hvor de med deres høje troværdighed blandt deres følgere blandt andet leverer budskaber om kemi i forbrugerprodukter. Budskaberne er ofte effektfulde og trænger stærkt igennem hos modtagerne. Også NGO’er og forbrugerorganisationer når ud til et stort publikum. Det sker eksempelvis via forbrugerapps, hvor stregkoden på produktet scannes og produktet kategoriseres som godt eller dårligt udelukkende baseret på tilstedeværelse af ingredienser. De samme organisationer er også aktive på sociale medier, med offentlige midler i ryggen.

___________________________________________________________________________________

Hvorvidt et kemisk stof er farligt, afgøres af stoffets indbyggede evne til at gøre skade. Om et kemisk stof udgør en risiko, afhænger derimod også i høj grad af, hvor hvordan, i hvor store mængder og hvor ofte, vi udsættes for stoffet. Disse ting tages der altid højde for i vurderingen af, om et kosmetikprodukt er sikkert at anvende.
____________________________________________________________

Kommunikationen om forbrugerprodukter på de sociale medier, blogs og via NGO’er er ofte præget af mangel på viden eller decideret forkert information, der skræmmer unødigt i stedet for at oplyse. Forbrugerne udsættes for en ensidig og i værste fald usand information om ingredienser og kemi, hvilket kan styrke den bekymring, som mange danske forbrugere har. Det er et paradoks, når faktum er, at danske forbrugere er beskyttet af nogle meget ambitiøse kemikalielovgivninger. Den nuance forsvinder, når der spredes misinformation om brugen af sikre og lovlige produkter. 

Forbrugerorganisationer indtager en legitim rolle i samfundet. De kan være med til at påpege åbenlyse sikkerhedsovertrædelser, der kan udgøre en risiko for forbrugerne. Med den rolle følger også et ansvar for en åben og transparent dialog med blandt andet industrien.

___________________________________________________________________________________

Forbrugerrådet Tænk Kemi sår med sin app ”kemiluppen” tvivl om sikkerheden af lovlige og sikre produkter, der markedsføres i Danmark, og forbrugere foranlediges til at tro, at sikre og lovlige kosmetik og personlige plejeprodukter udgør en sikkerhedsrisiko. Appen kategoriserer produkter som gode eller dårlige ud fra, hvilke ingredienser, der er i produktet. Det gælder også miljømærkede produkter, der får en dårlig bedømmelse alene fordi, de indeholder parfume. At kigge på indholdsstofferne er langt fra tilstrækkeligt for at vurdere om et produkt er sikkert at anvende.
____________________________________________________________

De danske myndigheder har ansvar for, at gældende lovgivning bliver overholdt, og at forbrugere ikke skræmmes unødigt og bliver forledt til at tro, at produkter på det danske marked ikke er sikre at bruge. 

Det må med rimelighed kunne forlanges, at organisationer, der via offentlige midler oplyser om kemi i forbrugerprodukter, også påtager sig det ansvar.

Kosmetik- og hygiejnebranchen anbefaler: Myndighederne bør varetage opgaven med at sørge for, at gældende lovgivning overholdes. Offentligt finansieret forbrugeroplysning bør ledsages af krav om troværdig kommunikation, der skelner mellem fare og risiko. Myndighederne skal have tilført ressourcer til at bekæmpe fejlinformation og alternative nyheder om kemi i forbrugerprodukter.  Det skal være lettere for forbrugere at søge og finde relevant evidensbaseret information. Myndighederne bør, ligesom på fødevareområdet, blive en aktiv og synlig part på egne og eksterne platforme og medier i debatten om kemi i forbrugerprodukter.