Bedre rammer for cirkulær plastomstilling


Kosmetik- og hygiejnebranchens medlemmer er helt afhængige af emballager, der kan beskytte produktet til gavn for kvalitet og sikkerhed. Plast er det foretrukne materiale, da det vejer lidt, er fleksibelt, nemt at forme og ikke mindst yder den nødvendige beskyttelse. Branchen er dog yderst bevidst om, hvorfor det er vigtigt at bruge plastemballage på en bæredygtig måde. Eksempelvis har udviklingen af koncentrerede vaske- og rengøringsmidler medført en markant reduktion i plastemballageforbruget. Ligesom udviklingen af intelligente doseringsmaskiner også har reduceret brugen af plastemballage. Flere af branchens virksomheder har forpligtet sig via frivillige initiativer til at øge mængden af genanvendt plast i deres emballager. Men omstillingen til et mindre plastforbrug kræver, at branchen har adgang til genanvendt plast i de mængder og den kvalitet, der efterspørges i omstillingen.

I dag er der ikke nok genanvendt plast i den rette kvalitet på det danske marked, og virksomheder må derfor importere genanvendt plast fra udlandet. Kommunerne ejer i dag den plast, der kommer fra danskernes husholdningsaffald. Det er desværre med til at bremse branchens bæredygtige omstilling, fordi kommunerne anviser en alt for stor andel af plastaffaldet til landets forbrændingsanlæg. Hvis branchen for alvor skal lykkes med at øge genanvendelsen af sine emballager, er det afgørende, at plasten bliver udbudt i rigelige mængder til en konkurrencedygtig pris.

___________________________________________________________________________________

Danmark er blandt de lande i Europa, der er dårligst til at genanvende plast. Vi brænder ca. 25 procent af den samlede mængde affald svarende til tre millioner tons

- Kilde: Dansk Erhverv mfl.: Affald skal blive til nye råvarer på et cirkulært og reguleret marked
___________________________________________________________________________________

Plastafgifter fremmer ikke en bæredygtig omstilling

Regeringens ambitioner om at indføre afgifter på plast er ikke hensigtsmæssigt og kan medvirke til, at plast udskiftes med materialer, der samlet set er mere miljø- og klimabelastende og som er vanskeligere at genanvende. EU er allerede på vej med ny lovgivning for producentansvar på alle emballager og i den forbindelse indføres der afgifter for alle typer af plast. Derfor vil en dansk plastafgift fungere som en konkurrenceforvridende dobbeltafgift. 

 Kosmetik- og hygiejnebranchen anbefaler: At gennemføre en liberalisering af affaldssektoren, så de kommunale forbrændingsanlæg gøres til selvstændige selskaber. En ensretning af affaldssystemet, der garanterer landsdækkende sorteringskriterier på tværs af de 98 kommuner. At man bør undgå nationale afgifter på plast og i stedet afvente implementeringen af EU’s producentansvar, så danske virksomheder ikke pålægges en dobbeltafgift på emballager.

Videnskabelig tilgang til regulering af mikroplast

Som led i EU-Kommissionens plaststrategi fra 2018 fremlagde det europæiske kemikalieagentur, ECHA, i januar 2019 sit forslag til, hvordan primær mikroplast, der tilsættes produkter, kan reguleres på europæisk plan. Som en ansvarlig og miljøbevidst branche er Kosmetik- og hygiejnebranchen gået forrest, og medlemmerne har igennem frivillige tiltag forpligtet sig til at udfase brugen af mikroplastperler med en skrubbende og rensende effekt inden 2020. ECHA går med sin definition af mikroplast langt udover, hvad der kan forsvares rent videnskabeligt. Definitionens bredde betyder, at der ikke skelnes tilstrækkeligt mellem polymerer og plast. Alt plast er polymerer, men alle polymerer er ikke plast. Derfor kommer ECHA med sin definition til at inkludere polymerer, der ikke udgør et miljøproblem, når de antager, at polymerer i bred forstand udgør en risiko. Desuden baserer ECHA sit forslag på en række antagelser, som tydeligt undervurderer, hvilke socio-økonomiske konsekvenser forslaget vil have for industrien. Generelt er ECHA’s vurdering af de økonomiske konsekvenser, som forslaget har for både kosmetikindustrien og vaske- og rengøringsmiddelsindustrien, groft undervurderet. Det gælder også for små- og mellemstore virksomheder og virksomheder, der fremstiller miljømærkede produkter. 

Det er grundlæggende urimeligt og ikke i overensstemmelse med EU-traktatens princip om proportionalitet, at Kosmetik- og hygiejnebranchen, der står for en lille del af udledningen, samtidig skal afholde de største udgifter, der er forbundet med et forbud. Særligt for kosmetiske leave-on produkter, hvor forslaget, ifølge ECHA selv, betyder, at kosmetikindustrien skal afholde 79,3 procent af de samlede udgifter på trods af, at den produkttype kun udgør 2 procent af de samlede udledninger af primært mikroplast til miljøet. Vi mener derfor, at ECHA bør revidere sin socioøkonomiske analyse og i højere grad tage højde for de bidrag, som de europæiske brancheforeninger, Cosmetics Europe og A.I.S.E., har indsendt til ECHA i høringsperioden.

Kosmetik- og hygiejnebranchen anbefaler: At ECHA revurderer sin definition af mikroplast så den adresserer den type af mikroplast, der udgør et reelt miljøproblem. At ECHA identificerer og offentliggør en liste over de polymerer som falder ind under deres definition. Som forslaget ser ud nu, er det ikke muligt for hverken virksomheder eller myndigheder at håndhæve forslaget. At alle kosmetiske leave-on produkter undtages regulering samt, at overgangsperioden for kosmetiske rinse-off produkter og vaske- og rengøringsmidler forlænges.