Hvorfor skal man bruge et rengøringsmiddel?


Hvorfor skal man bruge et rengøringsmiddel?

Kan knofedt og varmt vand ikke klare de fleste bakterier? Det korte svar er nej. Rengøringsmidler er nødvendige at bruge, hvis du vil slippe for de farlige hverdagsbakterier, pletter og snavs. En fugtet karklud eller svamp uden et rengøringsmiddel på flytter faktisk bare bakterier hen til et nyt sted.

Rengøringsmidler slår ikke bakterierne ihjel, men de sørger for at fjerne bakterier og mikroorganismer ordentligt, så de ikke får lov til at leve videre på fladen og måske gør dig eller andre syge.

Doser og brug rengøringsmidler rigtigt

Det er vigtigt, at du følger brugsanvisningen på rengøringsmidlet, hvis det skal virke ordentligt. Det er fristende at hælde en stor portion i spanden med vand. For mere rengøringsmiddel gør vel bedre rent? Men det er faktisk ikke tilfældet. Tværtimod kan overdosering være med til at ødelægge effekten. Det er heller ikke godt for miljøet at overdosere med rengøringsmidler.

På alle rengøringsmidler er der en brugsanvisning, der forklarer, hvordan produktet skal bruges, så det virker bedst. Følg den. Så er du sikker på, at du også får mest ud af dine anstrengelser.

Opbevar dine rengøringsmidler rigtigt 

Rengøringsmidler er sikre at bruge, når de anvendes og opbevares som anvisningerne viser på produktet. Men rengøringsmidler indeholder også ingredienser, som kan være farlige for især børn hvis de kommer i kontakt med dem. Derfor er det vigtigt, at du altid sætter dine rengøringsmidler et sted, hvor du ved, at børn ikke kan få fat i dem. Det en dårlig ide at sætte produkterne i skabet under håndvasken, hvor små børn nemt kan kan komme til dem. Stil dem i stedet på en hylde, der er placeret højt eller i et aflåst skab.