I maj 2023 vedtog EU-Kommissionen, Parlamentet og Rådet en ny forordning, der fastsætter regler om, at varer der markedsføres i EU ikke må have ført til skovrydning eller skovforringelse overalt i verden.
Skovrydningsforordningen skal modvirke skovrydning og stiller krav til, at produktion af soja, palmeolie, kaffe, kakao, naturgummi, kvæg og træ skal foregå uden at rydde eller forringe skov. Forordningen forpligter virksomheder til at sikre, at en række produkter, der handles med i EU, ikke har ledt til skovrydning og skovforringelse verden over efter 31. december 2020. Det betyder, at virksomhederne skal sikre, at produktionen er foregået i overensstemmelse med oprindelseslandets lovgivning, herunder at blandt andet miljølovgivning, menneskerettigheder og oprindelige folks rettigheder respekteres.
Status: Skovrydningsforordningen blev vedtaget 31. maj 2023 og finder jf artikel 38 anvendelse fra d. 30. december 2024. Skovrydningsforordningen blev offentliggjort i EU-tidende d. 9. juni 2023 og trådte i kraft d. 29. juni 2023.
Store og mellemstore europæiske virksomheder er forpligtet til at overholde forordningens krav ved udgangen af 2024 (29. december 2024), mens mikro- og små virksomheder skal efterleve reglerne fra midten af 2025 (29. juni 2025)
De danske myndigheder har besluttet, at det er Miljøstyrelsen, der bliver den kompetente myndighed i Danmark.
Du kan læse mere om forordningen og finde FAQ på Miljøstyrelsens hjemmeside EU-forordningen mod global skovrydning og skovforringelse (EUDR) (mst.dk)