Forordningen skal sikre at produkter i EU bliver mere holdbare, nemmere at genanvende og reparationsvenlige. Med forordningen indføres krav om digitalt produktpas.
Forslaget til en ny ecodesignforordning blev præsenteret af Kommissionen i marts 2022. Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen nåede til enighed om en politisk aftale i december 2023 og man afventer nu offentliggørelse af den endelige tekst. Herefter vil man kende datoen for, hvornår de nye regler for Ecodesign-forordningen træder i kraft.
Der vil løbende blive udarbejdet delegerede retsakter for de enkelte produktgrupper, der beskriver de miljømæssige krav som produkterne skal efterleve. Det forventes, at detergenter er en del af de produktgrupper, der prioriteres først.
Forslaget vil blandt andet stille krav om at begrænse tilstedeværelsen af stoffer, der kan hæmme produkters mulighed for at indgå i et cirkulær kredsløb, øge mængden af genanvendte materialer og mindske CO2-aftrykket. Der indføres samtidig et digitalt produktpas, der skal oplyse forbrugerne om produktets miljømæssige aftryk.
Af væsentlige ændringer i den nye Ecodesignforordning kan fremhæves:
- Virksomheder skal fremover offentliggøre mængden af destruerede usolgte forbrugerprodukter. Med forordningen skal virksomheder fremadrettet offentliggøre antallet af usolgte forbrugerprodukter, der kasseres pr år, opdelt efter produkttype og -kategori. Forordningen lægger ligeledes op til, at Kommissionen har mulighed for at forbyde destruktion af visse produktgrupper via delegerede retsakter, hvis det eksempelvis vurderes, at destruktion af usolgte produkter har stor miljøpåvirkning. Det forventes, at erhvervsdrivende første offentliggørelse af usolgte produkter skal ske efter første regnskabsår efter forordningen træder i kraft. Implementeringsperioden for SMV’er forventes at blive længere.
- Definition af problematiske stoffer og tilstedeværelse af kemiske stoffer, der kan hæmme genbrug og genanvendelse af materialer. I de afsluttende forhandlinger var der fokus på bruges af problematiske stoffer i produkter og hvilken betydning tilstedeværelse af visse kemiske stoffer har på produkternes genbrug og mulighed for genanvendelse af materialer. Den tekniske gennemgang og fortolkning vil give en større indsigt og forståelse for, hvad der menes samt hvilken betydning det kommer til at få for branchen og dens produkter
- Metode til vurdering af produkters miljøaftryk. I forhandlingerne er man nået til enighed om, at metode til vurdering af produkters miljøaftryk ikke kun skal begrænses til PEF-metoden, men også kan omfatte andre videnskabelige metoder, der er udviklet af internationale organisationer og testet i samarbejde med og af flere industrier samt godkendt af Kommissionen.
Du kan nedenfor læse yderligere om forslaget, samt Kosmetik- og Hygiejnebranchen input til interessevaretagelse på området:
- Kosmetik- og Hygiejnebranchens høringssvar til rapport omhandlende, hvilke produktgrupper, der først skal omfattes af ESPR og det digitale produktpas
- Cosmetic Europes høringssvar til ESPR
- AISE høringssvar til ESPR
- Rådet og Parlamentets presse omhandlende politisk aftale om ESPR
- Cosmetic Europes høringssvar til at branchens produkter nævnes til at være en del af de produktgrupper, der inkluderes først
- JRC-rapport der beskriver hvilke produkter, der skal omfattes først under ESPR
- Præsentation fra Kemiens faglige dag om ESPR
- Henrik Søren – ESPR
- Anders Arenfeldt Holm, Erhvervsstyrelsen – Digital produktpas