Kommentar: To principielle afgørelser vækker glæde i Kosmetik- og hygiejnebranchen 

Miljø- og fødevareministeriet har i denne uge meddelt os, at der ikke er tale om vildledende markedsføring, når anprisningen ”sensitive” og ”sensitiv hud” anvendes på kosmetiske produkter, der indeholder et deklarationspligtigt parfumestof.

Vi har ventet siden 2017 på en afgørelse, som jeg mener er vigtig og principiel. Jeg er glad for, at der nu er sat punktum i sagen, og at producenterne også fremover gerne må skrive ”sensitive”, ”til sensitiv hud” eller tilsvarende på deres kosmetiske produkter. Følsom hud og sensibiliseret (allergisk) hud er ikke det samme. Anprisningerne ”sensitiv” og ”til sensitiv hud” gør det muligt for forbrugere med sensitiv hud at navigere på hylderne i butikkerne og træffe det valg, der er rigtigt for dem. Vi mener, at det er vigtigt, at forbrugeren har mulighed for at vælge kosmetiske produkter tilpasset sit særlige behov. Har forbrugeren en allergi overfor et specifikt stof, anbefaler vi altid forbrugeren at undgå dette ved at se på produktets ingrediensliste. 

 

Anprisningen ”fri for” er blevet brugt flittigt til at kommunikere til forbrugerne, hvad et kosmetisk produkt ikke indeholder. Den 1. juli 2019 blev brugen af ”fri for” indskærpet med det såkaldte ”Tekniske dokument” fra EU Kommissionen. Miljø- og fødevareministeriet har nu slået fast, at kosmetik med ”fri for” anprisninger, der er bragt i omsætning inden 1. juli 2019, kan få lov til at blive solgt ud fra lagre og butikkernes hylder. Det er rigtig positivt, at ministeriet har valgt at følge EU Kommissionens fortolkning af det tekniske dokuments anvendelse. Dermed undgår vi, at store mængder kosmetik, som ikke udgør en sundhedsrisiko for forbrugerne, skal fjernes fra hylderne og destrueres. Det er til gavn for både miljø, klima og økonomi.