Myter og sandheder om kosmetik og personlige plejeprodukter

Du er sikkert stødt på overskrifter i pressen eller på sociale medier, der prøver at fortælle dig, at din læbestift, solcreme eller hårshampoo er proppet med farlig kemi, som skader dig. Overskrifterne er effektfulde og efterlader læseren med et indtryk af, at markedet for kosmetik og personlige plejeprodukter er det rene vilde vesten, hvor producenterne kan gøre, hvad de vil og sætte produkter på markedet, som er farlige. Intet kunne være længere fra sandheden. I denne artikel afliver vi derfor nogen af de mest sejlivede myter og forklarer, hvorfor du kan bruge de produkter med god samvittighed uden at bekymre dig om at de skader dig og dit helbred.

Hvis du vil vide mere om, hvad der er op og ned i debatten om kemi i kosmetik og personlige plejeprodukter, så tag et kig i vores vidensbank hvor vi sætter fokus på en lang række emner.

 

Der er kræftfremkaldende stoffer i min kosmetik og personlige plejeprodukter

Nej. Stoffer der kan fremkalde kræft, skade arveanlæg eller skade fosteret og/eller menneskets fertilitet, også kaldet CMR-stoffer, er som udgangspunkt forbudt i kosmetik og personlige plejeprodukter. Det siger kosmetikforordningen, som er den lovgivningen der sikrer, at produkter på markedet i Danmark og resten af EU ikke er farlige at bruge. Der gælder dog visse særlige undtagelser, hvor CMR-stoffer kan tillades i kosmetik, hvis de er vurderet sikre at anvende af EU’s Videnskabelige Komite for Forbrugersikkerhed. Men det sker kun i særlige tilfælde, hvor videnskaber peger på, at der ikke er nogen risiko ved at bruge stofferne i bestemte mængder og anvendelser.

 

Der er hormonforstyrrende stoffer i min kosmetik

Nej, der er ingen overbevisende dokumentation for, at ingredienser der bliver brugt i kosmetik og produkter til personlig pleje forårsager hormonforstyrrelser hos mennesker.  

Nogle ingredienser bliver fejlagtigt kaldt hormonforstyrrende stoffer. Det er vigtigt at skelne mellem hormonaktive stoffer og hormonforstyrrende stoffer. Hvis et stof har potentiale til at efterligne et hormon, betyder det ikke, at det vil forstyrre dit hormonsystem, da vores hormonsystem kan klare disse interaktioner og opretholde en balance. Først når denne balance er forstyrret, kan der opstå sundhedsskadelige virkninger. Mange stoffer, både naturligt forekommende og menneskeskabte, kan efterligne naturlige hormoner under laboratoriebetingelser, men meget få har vist sig at forårsage hormonforstyrrelser.  

 

Min kosmetik er testet på dyr

Kosmetik må ikke testes på dyr i EU. Sådan har det været siden 2013, da EU indførte et totalforbud mod dyreforsøg i kosmetik. Der findes to forbud, der sikrer, at produkter der sælges i EU og Danmark ikke er testet på dyr. Et testforbud som forbyder producenter at teste produkter og ingredienser på dyr. Og et markedsføringsforbud der betyder, at produkter og ingredienser, der har været testet på dyr (uanset hvor i verden) ikke må markedsføres i EU.

Der findes dog en række undtagelser, for forbuddet mod dyreforsøg. Data om stoffers og ingrediensers sikkerhed der er fremkommet før forbuddet mod dyreforsøg i kosmetik, må gerne anvendes i forbindelse med sikkerhedsvurderinger af produkter. Ligesom data der er blevet produceret i forbindelse vurderinger af stoffer der bliver brugt i fx medicin, fødevarer eller biocider også må bruges i sikkerhedsvurderingen af kosmetik.

 

En B eller C-kolbe fra Forbrugerrådet Tænk Kemi betyder, at mit produkt er farligt.

Har du scannet dit yndlingsprodukt med Kemiluppen og gået i panik over, at dit produkt kun har fået en C eller B kolbe? Det er der ingen grund til. Når forbrugerrådet Tænk Kemi giver et produkt en B eller C-kolbe i deres kemilup sker det med en såkaldt deklarationstest. Det er en test, hvor Forbrugerrådet Tænk Kemi på baggrund af en simpel oplistning af indholdsstofferne i produktet, vurderer om det er sikkert eller ej. Metoden er dog fejlagtig og kan ikke bruges til at sige noget om, hvorvidt et produkt er farligt eller ej. Alle kosmetik og personlige plejeprodukter der sælges i Danmark skal nemlig sikkerhedsvurderes. Det er en videnskabelig funderet metode og proces, hvor alle indholdsstoffer. Ingredienserne må kun bruges i mængder der er 100 gange lavere end dem, hvor man har set nogen effekt i dyreforsøg. Derfor kan du trygt bruge de produkter, der sælges i Danmark og resten af EU.

 

Producenter fylder stoffer i din kosmetik, som de ved er skadelige

Kosmetikforordningen, som er den lovgivning der regulerer kosmetik og personlige plejeprodukter der sælges i Danmark og EU, kræver at produkterne skal være dokumenteret sikre, før de må sættes på markedet. Det er grundstenen i lovgivningen, som er med til at sikre, at produkterne på hylderne ikke er farlige at bruge. Den dokumentation består blandt andet af en sikkerhedsrapport, der indeholder en toksikologisk vurdering af hver enkelt ingrediens, eksponering, beregning af sikkerhedsmargen, vurdering af mikrobiologisk kvalitet, potentielle interaktioner med andre ingredienser og emballagen. Producenterne har pligt til at inddrage alt relevant viden og forskning, når de skal vurdere sikkerheden af et produkt. Med andre ord; det er ikke tilladt at sætte et produkt på markedet, som udgør en dokumenteret risiko for forbrugeren. Derfor putter producenterne heller ikke stoffer i deres produkter, som de ved er skadelige. Det er nemlig ikke lovligt.

 

Jeg skal være bange for cocktaileffekten

”Cocktaileffekten” eller ”kombinationseffekten” bruges ofte som argument for, at man som forbruger skal være bekymret for, at kemien i fx kosmetik og andre forbrugerprodukter er farlig for dig. Argumentet er, at selv om den enkelte ingrediens, i en bestemt mængde, i sig selv ikke udgør en risiko, så kan der være en risiko, hvis man samtidigt udsættes for andre stoffer. Den lovgivning der regulerer kosmetik og personlige plejeprodukter tager udgangspunkt i den viden, der findes om både de enkelte stoffers effekter og eventuelle cocktaileffekter. I de tilfælde, hvor der er sikker viden om cocktaileffekter, tager producenterne det så vidt muligt i betragtning, når de skal vurdere sikkerheden af produkterne.

For at være på den sikre side har man i EU besluttet, at der skal indregnes en sikkerhedsmargen på 100, når producenterne vurderer sikkerheden af produkterne. Det vil sige, at man kun bruger ingredienser i koncentrationer der er 100 gange lavere end dem, hvor man har set nogen effekt i dyreforsøg.