Ny forskning: Aluminium fra antiperspiranter udgør ikke en sundhedsrisiko

En ny gennemgang af data fra det tyske institut for risikovurdering (BfR) viser, at optaget af aluminium fra antiperspiranter via huden er langt lavere end tidligere antaget. Eksperterne fra instituttet har gennemgået nye tilgængelige data for absorption af aluminium via huden og konkluderer på den baggrund, at aluminium, der er fundet i blodbanerne eller urinen på mennesker, i langt højere grad stammer fra andre kilder som eksempelvis fødevarer.

Aluminium bruges i antiperspiranter, hvor de blokerer for sved og begrænser svedlugt. Der har tidligere været rejst bekymring om, hvorvidt aluminium i deodoranter øger risikoen for brystkræft. Ligesom der også har været stillet spørgsmålstegn ved om aluminium fra antiperspiranter trænger ind i huden og udgør en fare for centralnervesystemet.

Men de nye resultater fra de tyske myndigheder frikender nu aluminium fra antiperspiranter som en væsentlig kilde til aluminium i kroppen.   

Læs hele vurderingen fra de tyske myndigheder her