Generalforsamling og årsmøde 2019

Sådan får du forretningssucces med cirkulær økonomi

Den 28. marts 2019 inviterer Kosmetik- og hygiejnebranchen til medlemsmøde med fokus på, hvordan din virksomhed får succes med cirkulær økonomi 

Hvor ligger potentialerne for omstilling til cirkulær økonomi i vores branche og hvordan kommer man i gang?

Det får du svar på den 28. marts 2019 på branchens årsmøde, hvor du bl.a. kan møde formand
for Carlsbergfondet og regeringens advisory board for cirkulær økonomi
Flemming Besenbacher, MF Ida Auken (RV), Konservatives spidskandidat til Europa-Parlamentsvalget Pernille Weiss og CSR-direktør i COOP Signe Freese til indlæg og debat om nødvendigheden af at handle bæredygtigt, politiske visioner og konkrete udfordringer.

Mød også emballagedesigner Peter Odefey fra Packwise og mød to spændende virksomheder,
der arbejder med cirkulær økonomi, bl.a. adm. direktør i Stadsing a/s Karsten Stadsing og
CSR direktør i HolmrisB8 Steffen Høeg.

Målet med dagen er at skabe og løfte forståelsen for cirkulær økonomi som værktøj til forretningsudvikling i vores branche. 


________________________________________________________________________________________

CIRKULÆR ØKONOMI ER BENHÅRD BUNDLINJE
»Det handler om at designe løsninger, hvor virksomhederne har
ansvaret for produktet i hele dets livscyklus i modsætning til den
traditionelle lineære forretningstankegang, der bygger
på ”producer – forbrug – smid væk”. Virksomheder, der forstår
dette, er vinderne i den globale økonomi.« 
Jasper Steinhousen, Ouroboros 

________________________________________________________________________________________

 

Jasper Steinhousen fra virksomheden Ouroboros vil sætte scenen med en skarp analyse af
cirkulær økonomi i vores branche og vil herudover sørge for, at vi kommer godt igennem dagen.
Vi har endvidere sikret os et samarbejde med Jasper om et skræddersyet forløb for de virksomheder,
som ønsker at skride til handling med det samme og begynde at høste erfaringer og værdi.

 

Du kan finde programmet for dagen her

Du kan finde invitationen til årsmødet her

 

Hvornår
28. marts 2019
Generalforsamling kl. 10.00-11.00
Årsmøde kl. 11.00-16.30

Hvor
Radisson Blu Scandinavia
Amager Blvd. 70, 2300 København S


Hvem
Årsmødet er åbent for alle


Målgruppe
CEO's, ledende medarbejdere, marketing, kommunikaion


Pris
1.100 kr. ex moms (medlemmer)                   
2.000 kr. ex moms (andre)
Ønsker du kun at deltage i
generalforsamlingen er det gratis. 


Tilmelding
Senest 14. marts 2019
Tilmeldingen er bindende fra denne dato.



 Tilmelding