Fem anbefalinger til at fremtidssikre en branche vækst

 

Kosmetik- og hygiejnebranchen er klar med en nyt politisk budskabskatalog, der under overskriften ”Fem anbefalinger der fremtidssikrer branchen” kommer med fem bud på, hvordan vi sammen med en ny regering, Folketing og Europa-Parlament kan være med til at fremtidssikre branchen til gavn for alle danskere.

”Vi har brug for en bæredygtig erhvervspolitik og et stærkt indre marked i EU, så vi kan skabe de rigtige rammer og konkurrencemæssige vilkår til at understøtte branchens gode udvikling. Med vores nye politikkatalog kommer vi med vores anbefalinger til, hvordan de rammer skal se ud,” siger adm. direktør i Kosmetik- og hygiejnebranchen,” Helle Fabiansen og tilføjer:

”Vi har en klar ambition om at være en aktiv medspiller i udviklingen af nye grønne løsninger, der sikrer fortsat vækst i branchen og som bidrager til at opfylde målene om en ambitiøs grøn omstilling.”

En bæredygtig branche i vækst

Politikkataloget indeholder også en række nye økonomiske nøgletal for branchen. De viser en stærk økonomisk udvikling, som branchen har gennemgået i løbet af de sidste 10 år. Siden 2009 er eksporten steget med 42 procent og omsætningen er i samme periode steget med 14 procent. I 2018 omsatte branchen for 46 milliarder kroner og bidrog samtidig til dansk økonomi med 9.158 årsværk.

Læs hele kataloget her