Rådet for Bedre Hygiejne


Problemer og udfordringer fra hygiejne er en daglig opgave i næsten alle sektorer og brancher i Danmark. Rapporter og undersøgelser viser desværre, at vi ikke bruger al den viden vi har, hvorfor mangelfuld hygiejne anslås at føre til, at mere end 3.000 danskere mister livet hvert år, at forårsage langt over en million sygedage og samlet set koste samfundet mia. af kroner.

Det vil Rådet for Bedre Hygiejne gerne ændre på – så de kan skabe mere sundhed og livskvalitet gennem forebyggelse og god hygiejnisk adfærd.

Rådet har derfor siden sin stiftelse i 2008 stået bag mere end 40 konferencer og seminarer og derigennem skabt en levende platform for videns- og erfaringsudveksling på området. Rådet hjælper med adgang til den nyeste viden og er et forum, hvor man kan netværke og diskutere virkemidler, best practice og meget mere.

Størst blandt rådets årlige aktiviteter er Hygiejneugen, der hvert år i uge 38 sætter fokus på et hovedemne indenfor hygiejne – se mere på www.hygiejneugen.dk, men også Skoletoiletdagen – se www.skoletoiletdagen.dk er en fast tradition i Rådets arbejde.

Kosmetik- og hygiejnebranchen er medlem af Rådet for Bedre Hygiejne og repræsenteret i rådets bestyrelse.